LOKE
BMHS M1094MK
 DMS 94109 A.
* Født 2. Juni 1994.

 Alf DMS90013A x Sif.

Loke er 86,5 cm i stangmål.
Han er avlsgodkendt i British Miniature Horse Society
og i Dansk Miniature Heste Forening.
Kastreret d. 28/4 2006.


 
 

Så skete det, Loke blev kastreret. Det har været under overvejelse længe, men det har taget lidt tid at tage sig sammen til at få det gjort. 

Loke har altid gjort det godt ved div. skuer og kåringer og han var bestemt ikke den dårligste hingst i Danmark, men vi må jo erkende at udviklingen i Miniature Heste avlen i Danmark og Europa er gået rigtig stærkt og at Loke derfor ikke længere lever op til den standard og type som Miniature heste avlerne i dag, os selv inklusiv, vil have. 

For os er det vigtigt at hestene har et godt liv, og en hingst som skal gå alene og aldrig bedække en eneste hoppe har i vores øjne ikke noget godt liv, så derfor blev beslutningen om at kastrere Loke ikke så svær som den kunne være blevet. 

Loke kan nu se frem til et liv sammen med sin lille kone, Milliqueen, 
som heller ikke længere bliver brugt til avl.

Det er ikke umuligt at man vil kunne møde Loke som showhest i div. performance klasser for fremtiden.

Loke har i sin karriere som hingst lavet ialt 22 føl,
han er blandt andet far til 
Moselundens Ferrari 
som er en af de højst kårede hingste i DMHF.

Hvis du har lyst til at se samtlige føl efter Loke
så har jeg samlet et galleri af dem
Du kan se det ved at klikke her


 
 

Nogle af Lokes resultater gennem tiden:

* Årets hingst 1998 ( DMHF ) *
* Bestået materialprøven 2000 *
* Skuets Bedste hingst 2000 ( fællesskuet i Horsens)*
* Bestået 1. delkåring med 8 i helhed *
* Nr. 2 ved de Jydske Mesterskaber i ponytrav 2001*
* BEST IN SHOW Gallehøjgaard 2001*
* Klassevinder, guld sverige 2001 *

Loke er en harmonisk og betydelig hingst, med en god type
og god bredde. Hovedet er kønt, halsen middellang og kraftig.
Skulderen er god, overlinien er muskuløs og særdeles god.
Krydset er velformet. Lemmerne er velstillede, med gode hove.
Bevægelsen er, i skridt ret god og energisk.
Traven er god og taktfast, og galoppen er god og rummelig.
Helheds karakteren er 8.

Lokes karakterer fra 1. delkåring 2001

8 7 8 9 8 8 7 8 8    8

Loke blev genkåret i klasse A.

Lokes karaktere fra 2. delkåring 2004

8 8 8 9 8 8 7 8 8  8

Loke blev hermed færdigkåret i DMHF.

I 1999 blev Lokes afkom, Moselundens Ferrari
valgt som "Skuets Bedste føl" på det Østjydske Fællesskue i Horsens.
Ved DMHF's føl og plagskue 2000 blev alle 3 føl efter Loke
rigtig godt placeret. Både Moselundens Ferrari og BB. Milli-One fik 9 i type
og 8 i helhed. Moselundens Mustbe fik 8 i type og 7 i helhed.
Moselundens Ferrari blev bedste 1 års hingst.
Moselundens Ferrari blev i 2002 kåret med 9 i helhed og 10
i trav. Ferrari blev dermed den bedste Dansk avlede
miniature hest.

Ud over at være hingst er loke også blevet brugt til Ponytravløb.
Han er sød og stabil, og selv de små piger kunne sagtens
tumle ham på væddeløbsbanen. Han blev i den 24/6 2001
nr. 2 ved de Jydske Mesterskaber i klassen under 100 cm.
Den 1/10 2000 vandt Loke i sin allerførste start i ridetrav.

Loke blev på skuet på Gallehøjgaard
Klassevinder i standard hingste og
Best in Show.

Loke blev på skuet på Stall Minibo i Sverige
Klassevinder 4 -7 års hingste.

Ved hingstekåringen i 2004
fik Loke dagens højeste gennemsnits karakter
et rent 8 tal i gennemsnit.